Vi vil forbedre håndtering, opmærkning og renholdelse af hydraulik
Hydrosafe er iværksættervirksomheden der reducerer støvets påvirkning på hydrauliksystemer.
Historien om Hydrosafe startede i sommeren 2020, hvor vi vandt prisen for den mest bæredygtige og innovative studieidé på Startup Program afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Dengang var produktet en afskåret drivakselmanchet fra et lokalt byggemarked. I dag tilbyder vi fuldt funktionelle produkter i optimale materialer fra danske leverandører.
Vores koncept er at udvikle smart og bæredygtigt tilbehør til hydraulik for at forbedre håndtering, opmærkning og vedligeholdelse.
Vi fokuserer på at levere værdi i flere brancher ved at forlænge levetiden af hydrauliske komponenter og gøre hverdagen nemmere for folk i markerne, på byggepladserne, på vejene mm.
I Februar 2022 blev Hydrosafe vores fultidsbeskæftigelse med støtte fra Christian Nielsens Fond og Innovationsfonden med en mission om at levere den nye standard indenfor håndtering af hydraulik i støvede miljøer.
Vores bedrifter
Teamet
Hydrosafe består af 3 iværksættere: